Adil Erdem

Jeg blev født i 1964 i en lille kurdisk landsby cirka 100 km syd for hovedstaden Ankara. Fire år efter tog min far til Danmark, hvor han fik arbejde som specialarbejder på en betonfabrik i Hedehusene. Jeg kendte ham ikke ret godt. Han besøgte os hver sommer, men væk var han lige så hurtigt. Det vil sige, at jeg er vokset op hos min mor og to større søskende. Både min far og mor var analfabeter, men begge mine søskende havde sans for den gode litteratur. Min mor brød sig ikke om, at jeg altid skrev digte og tvang hende til at høre på mine mange opdigtede historier. Ligesom mange andre kurdiske mødre i landsbyen ville hun helst have en ingeniør eller en læge ud af mig. Da jeg startede i femte klasse, fik jeg en ny klasselærer, som også var en slags forfatter. Han skrev korte noveller til et litteraturtidsskrift og opdagede straks, at jeg i al hemmelighed skrev både noveller og digte. Han tog hånd om mig og bad mig om at læse mange af de bøger, som han havde medbragt til landsbyen. Derudover lærte han mig, hvad et digt og en novelle var. Min far kunne ikke beslutte sig til, om vi skulle blive boende i landsbyen, flytte til Danmark eller til Ankara, hvor jeg kunne begynde i  mellemskolen. Mens jeg ventede på den store beslutning, skrev jeg min første roman. Det var en bog, jeg skrev på næsten hver dag i et helt år, men problemet var, at ingen tog mig alvorligt. Nogle gange inviterede jeg venner hjem til os, så jeg kunne læse noget af det op for dem, men kort efter stak de af, og jeg blev beskyldt for at være mærkelig. Ca. fire år efter besluttede min far, at vi skulle til Danmark. Jeg var 17 år gammel og havde lige udgivet min første roman på tyrkisk. Lige efter jeg var kommet til Danmark, fandt jeg ud af, at jeg kunne deltage i et danskkursus og fik hurtigt lyst til at oversætte H.C. Andersen til tyrkisk. Med det formål startede jeg på en sprogskole og fik senere en indvandrerlæreruddannelse. I mellemtiden var jeg blevet gift og havde udgivet min første novellesamling på dansk: ”Som en dråbe i Norden”, Åløkke, 1991. Siden har jeg skrevet 13 bøger på dansk og fået tre vidunderlige børn. Lige nu underviser jeg indvandrere og flygtninge i dansk, og holder foredrag.